Forside Instruks til forfattere Forberedelse til lægebesøg Kontakt Nyhedsbrev Præsentation Links
    
  » Blærekræft » Lægefaglig information




Print side   Tilføj til favoriter   E-mail side 

Blærepolyp – blæretumor – blæresvulst - blærecancer

Ca 1700 patienter får for første gang påvist en blæretumor om året. Sygdommen er tre gange så hyppig hos mænd som hos kvinder. Sygdommen debuterer oftest i alderen 60-75 år, men forekommer helt ned til 20 års alderen. Rygning er vigtigste årsag til blærecancer. 45% af svulsterne i blæren ikke ondartede (dvs ikke cancer) når de påvises. Disse svulster benævnes ofte ”polypper” og opfattes som helt godartede svulster. Det er desværre ikke helt korrekt, da op til 10% med tiden vokser dybere i blærevægen, og derved udvikler sig til reel cancersygdom. I en undergruppe af de såkaldte ”polypper” er det helt op til 33%, der udvikler cancer. Derfor bør polypper ikke bagatelliseres og bør benævnes blæretumorer, eventuelt suppleret med ordet ”lavrisiko”.

90% af blæretumorerne dannes fra blæreslimhinden og kaldes transitiocellulære tumorer. Har man fået en ”lavrisiko blæretumor”, fjernes den oftest ved en kikkertoperation i fuld bedøvelse og under ca. 2 dages indlæggelse. Desværre udvikler halvdelen af patienterne en ny tumor indenfor de kommende 3 år. Derfor kontrolleres patienterne ambulant med kikkertundersøgelse (cystoskopi) i lokal bedøvelse hver 4-12 måned. Der udføres 9.000 operationer årligt i Danmark i fuld bedøvelse under indlæggelse for blæretumorer og skønsmæssigt 16.000 ambulante cystoskopier årligt i kontrollen for blæretumorer. 210 personer får årligt fjernet blæren grundet blæretumor.

Det hyppigste tegn på blærecancer er blod i urinen. De hyppigste undersøgelser ved blærecancer er almen lægevurdering, kikkertundersøgelse af blæren, blodprøver og røntgenundersøgelse i form af urografi eller CT-urografi.

Mulige behandlingsformer er 1): kikkertoperation, hvor tumor skrælles bort. Operationen kan efterfølges af umiddelbar skylning af blæren med kemoterapi (Læs patientberetning andetsteds på hjemmesiden) 2): gentagne skylninger af blæren med Calmette vaccine substans eller med kemoterapi over mange måneder 3): Åben operation med fjernelse af blæren og dannelse af blære af patientens egen tarm 4): Stråling 5): Kemoterapi

Kontrol: afhænger af hvor fremskreden sygdommen er. Såfremt blæren ikke er fjernet består kontrollen oftest i cystoskopi hver 4.-12.måned.

Patienter med kræft skriver til andre patienter med kræft


Privacy statement   



Copyright © Svaneklinik - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.