Forside Instruks til forfattere Forberedelse til lægebesøg Kontakt Nyhedsbrev Præsentation Links
    
  » Blærekræft » Patientberetninger » Beretning 1




Print side   Tilføj til favoriter   E-mail side 

Fortælleren er en mand på 70 år

Sygdom i urinvejene. Tanker – meninger – råd.

Mit sygdomsforløb startede for 4 år siden, hvor jeg en morgen konstaterede en voldsom masse blod i urinen. Jeg søge naturligvis straks min egen læge, som efter yderligere undersøgelser henviste til urologisk ambulatorium, på hospitalet, for yderligere undersøgelser.

Her var der en ventetid på 3-4 mdr., hvilket for nogen kan være lang for at få konstateret, hvad der kan være galt. Jeg vil ikke sige, at jeg var nervøs i ventetiden, måske fordi jeg har en storebror, der havde været igennem det samme. Jeg ville måske gerne have haft egen læges mening om, hvad der kunne være galt, men jeg er nok af en årgang, hvor mange ikke spørger sin læge om så meget.

Så mit råd er – stil spørgsmål! Uanset hvor banale de måtte være.

Det var helt ”rart” endelig at møde op til undersøgelse på ambulatoriet og få konstateret, hvad der var galt og hvad der kunne gøres ved de polypper i urinvejene.

Selve undersøgelserne synes jeg ikke var særligt ubehageligt. Det handler en hel del om at kunne slappe af og havde tillid til systemet, og det er mit indtryk, at personalet på ambulatoriet gør alt for, at man skal føle sig tryg og få de nødvendige informationer. Men – husk selv med tillid kan man godt stille spørgsmål.

Af gener ved disse kikkertundersøgelser er der praktisk taget ingen – man kan leve med at blive lidt slap i blæren, dvs. lidt hyppigere vandladning.

At få konstateret ”fremmedlegeme” i sin krop og ikke vide, om de er gode eller dårlige er selvfølgelig ikke så rart – det giver da en vis nervøsitet. For mit tilfælde vil jeg sige, at min kone var mere nervøs. Uanset hvad gælder det om at være åben overfor sine omgivelser. Man skal ikke lukke sig inde i sig selv og fortrænge tingenes tilstand.

Heldigvis er der ikke lang ventetid til de operative indgreb, som er nødvendige for at fjerne polypperne og få konstateret, om det er gode eller dårlige – det får man hurtigt at vide, som regel nogle dage efter indgrebet. Tanken om at skulle indlægges til operation er vel aldrig rar – uvisheden, usikkerheden m.m. Man igen havde jeg tillid til og følte mig tryg ved hospitalspersonalet. Hospitalsopholdet er normalt 2 dage.

Generne ved et sådant indgreb er egentlig mest i perioden efter udskrivelsen. Man skal drikke godt med vand for at rense systemet og dette indebærer, samtidig med en slap blære, meget hyppige vandladninger. Man bliver åbenbart ikke for voksen til at gå med ble. Jeg lærte dog til dels at kontrollere den hyppige trang til vandladning ved at sige til mig selv – slap af! Efterfølgende har jeg gået til kontrol hver 4. måned, hvilket er meget betryggende.

Man må indstille sig på, at sygdommen ikke forsvinder med det sammen. Jeg har været igennem adskillige indgreb og diverse forsøg, bl.a. en form for kemobehandling i form af væske, der bliver sprøjtet op i urinvejene. Eftervirkningerne var ikke specielt rare, jeg var åbenbart allergisk overfor denne metode.

Tilsyneladende er sygdommen nu i bero, eftersom ved de to sidste kontrolbesøg ikke er blevet konstateret noget uregelmæssigt. Jeg kan således nu vente 6 mdr. til mit næste kontrolbesøg.

Jeg er dog indstillet på, at sygdommen kan komme igen. jeg har indtrykket af, at denne sygdom mest rammer mennesker oppe i alderen, måske mest mænd, så måske skulle de praktiserende læger have fokus på dette område. Dvs. i stil med at tage blodprøver, måle blodtryk, kolesteroltal også at tage urinprøver.

Konklusion: Vær åben, hav tillid, stil spørgsmål.

Patienter med kræft skriver til andre patienter med kræft


Privacy statement   



Copyright © Svaneklinik - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.